Natursyn i sangene

Naturbeskrivelser i højskolesangbogen.

Digtere har gennem tiderne skrevet om og lovprist naturen, - det kan være vejret, skoven, blomsterne og nu også klimaet.

Digtene er meget præget af den tid, de er skrevet i. Der er således stor forskel på Aakjærs ”Jeg er havren” fra 1916, med det romantiske natursyn og Lisbeth Smedegaard Andersen ”For vist skal de komme” fra 2019, som samler sig om den bekymring vi har for at naturen har lidt ubodelig skade af vores rovdrift mod naturen.

Sangene i dette program er både smukke, stemningsfulde og tankevækkende. Vi synger om det, der fylder vore tanker og om naturen, som udgør det grundvilkår, vi skal leve med.
 
Programmet varer ca. 2 x 45 min. gerne med en kaffepause i midten.

Jeg fortæller om det natursyn og de begivenheder, der knytter sig til sangene, om digterne og komponisterne.

Vi skal bruge højskolesangbøger + et klaver. Jeg akkompagnerer fællessangen.
 
Birgitte Hansen | Ringgade 115, 7600 Struer  | Tlf.: 28 404 304 | sangforedrag@gmail.com